En frisk millionindsprøjtning og nye investorer løfter ambitionsniveauet hos betalingsfacilitatoren Yourpay, der nu øger målsætningen til 200 procent vækst på transaktioner i det kommende år. Vækst der især skal komme fra udlandet.

Da Yourpay for et år siden landede en tocifret millioninvestering, var den hovedsageligt øremærket nye tekniske løsninger og automatisationer. Ved at integrere til blandt andet økonomi-systemer og lagerstyring, vil Yourpay hjælpe kunderne med at tjene flere penge i deres butikker.