For nylig solgte den tidligere bankdirektør de sidste aktier, han havde i livsprojeketet. Jeg mødte ham over skaldyr i Israel til en snak om at bygge en af Danmarks første og største fintechs, tyve års væksteventyr, om vigtigheden af held og hårdt arbejde og hvorfor iværksættere skal droppe hårbollen. 

Mezes, mellemøstens tapas, flyder i en lind strøm fra kokkens hånd til vores bord. Hummus – altid hummus her – paneret gedeost, ceviche af multe og andre små appetitlige forretter.  Med udsigten til det gode måltid, middelhavet og en kold fadøl afbryder Lars Seier Christensen interviewet.

“Jeg kan egentlig godt lide at spise på den her måde. Man når at smage lidt af det hele,” siger den tidligere bankdirektør.