Selvom virksomheden besluttede at rejse penge i et blødende kryptomarked sidste sommer, har det danske stablecoin-projekt Aryze succesfuldt afsluttet sin ICO og rejst mere end 10 millioner kroner. Aryze insisterede på at rejse pengene i Danmark, for selvom det kan have forlænget processen, var det afgørende for virksomhedens DNA.

Penge bør være nemme at overføre på tværs af hele kloden uden mellemmænd, og dét på en hurtigt og billig måde. Det er de fremtrædende løfter for krypto-revolutionen. Men Aryze ønsker at tage det et skridt videre ved at forbinde digitale mønter med analoge, så den kryptografiske revolution bliver usynlig for den gennemsnitlige bruger.

Visionen er at lave en global infrastruktur for e-penge med priser fastlåst til traditionelle penge. Og den vision er blevet støttet af 283 investorer fra 15 lande gennem virksomhedens private token salg, som blev afsluttet i dag. En bedrift som sikrer startuppet fra København mere end 10 millioner kroner – alt sammen udført i et blødende krypto-marked.